Dom: Nye andelsforeninger må ikke straks-opskrive værdierne

Det sker engang imellem, at en nystiftet andelsforening mener, den har købt sin ejendom billigt. Så kan den være fristet til at opskrive værdien, så de tidligere lejere, der nu er medlemmer af andelsforeningen, kan score en kontant gevinst, hvis de sælger deres andele.

Men det må man ikke. Det har Højesteret fastslået i en dom i sidste uge. En sælger blev således pålagt at tilbagebetale 1,1 mio. kroner til køberne.

Sagen stammer helt tilbage fra 2007. Her stiftede lejerne i A/B Duegården (billedet) på Frederiksberg, idet de købte ejendommen for 360 mio. kroner. Men allerede i marts året efter mente en  valuar, at ejendommen var 499 mio. kroner værd, og den pris blev andelskronen så beregnet ud fra.

Men ifølge den vejledning til valuarer, som Dansk Ejendomsmæglerforening havde udarbejdet, skal valuarerne lægger stort vægt på det, når en ejendom for nyligt er handlet til en given pris. Hvis valuaren alligevel mener, at ejendommen er mere værd, skal han begrunde, hvad der er sket i mellemtiden, som har fået prisen til at stige. Det havde valuaren ifølge Højesteret ikke gjort.

Højesteret godkendte dog, at andelskronen kunne ansættes ud fra den offentlige vurdering, som var 427 mio. kroner.

Dommen har været længe undervejs, og juristerne har været meget uenige om, hvad der var op og ned i sagen, og hvordan loven skulle tolkes. Byretten på Frederiksberg nåede samme afgørelse som Højesteret senere gjorde, mens Østre Landsret havde godkendt bruget af valuarens vurdering.

Undervejs blev billedet også mudret af, at hvor man muligvis kunne argumentere for, at ejendommen var steget i værdi fra 2007 til 2008, så klaskede markedet fuldstændigt sammen senere på året, da finanskrisen brød ud. I de følgende år var det praktisk talt umuligt at sælge ejendomme. A/B Duegården havde også mange andre problemer, idet et af de famøse swaplån indgik i finansieringen. Foreningen endte efter et langt og traumatisk forløb med at gå konkurs.

Og der er endnu mere rod i sagen: Som nævnt gik Højesteret med til, at andelskronen kunne beregnes ud fra en offentlige vurdering, der var gældende i 2008. Det giver ikke særlig meget mening at betragte skattemyndighedernes vurderinger som bedre end private valuarers, for i 2011 blev hele det offentlige vurderingssystem nedlagt, fordi man fra politisk hold erkendte, at det var utroværdigt. Værdiansættelsen af Duegården var i sig selv et eksempel på den ringe troværdighed – den steg på et enkelt år, fra 2005 til 2006, fra 205 til 427 mio. kroner. Altså mere end fordobling af prisen, med ét slag.

Men nu har Højesteret altså fastslået at de offentlige vurderinger har en helt særlig status. Så må man håbe, de lever op til det, når et nyt, offentligt vurderingssystem skal efter planen træde i kraft fra 2021.

Tilmeld Nyhedsbrev