Alle ejendomme har en historie. I mange tilfælde afviger den ikke meget fra standarden. I andre tilfælde falder det i øjnene, at hér har været noget særligt på færde.
Det sidste er tilfældet for den ejendom, som månedens andelsforening i maj, A/B Hørsholmsgade 22 A-K på Nørrebro i København, ejer. I tagetagen findes en usædvanlig udsmykning: Et smukt relief, hvor en barmhjertig kvinde viser omsorg for to mænd og to kvinder.
Historiker Nina Søndergaard har for Min-andelsbolig.dk gravet i arkiverne for at give et billede af ejendommens historie. Det fortæller hun om her på sitet i dag og i morgen.
Bor du også i en andelsejet ejendom, der kan have en interessant historie? Så vil vi også gerne grave i den. Skriv til redaktør Sten Thorup Kristensen på stk@91.229.236.31.
Men nu giver vi ordet til Nina Søndergaard:
Ejendommen blev opført som Schioldans Stiftelse og taget i brug den 17. juni 1902.
Schioldann stod i øvrigt stadig som murermester i Kraks vejviser 1903. Han boede Gammel Kongevej 136 og havde endda telefon (L 1879). Udover denne stiftelse havde han sammen med sin kone også et legat til ”trængende Døvstumme”.
”Schioldanns Sitftelse” var friboliger til trængende familier eller personer, der har en mindre kapital eller nogle rentepenge til livets ophold, og som har kendt bedre dage. Fra 1902-82 var det en velgørende stiftelse.
Fordi det var en stiftelse, har Københavns Stadsarkiv en hel arkivserie om stedet. Her er ansøgninger (som kan rumme personfølsomme oplysninger), regnskaber (gode! Udførlige! For eksempel var der i 1923 udgiftsposter for blandt andet fyrbødertjeneste, glasassurance og forsikring af wc’er) og bygningstegninger.
Beboersammensætningen var god, solid middelklasse – med en klar overvægt af frøkner og enker. Der var også en vis repræsentation af militære, heriblandt den velnavngivne oberstløjtnant H.A.T. Knub (Hørsholmsgade 22D, 2th. 1903). En af de yngre beboere var stud. Theol. Karmark Tonsgaard, der senere blev aktiv i Københavns Indre Mission.
I udkastet til formål, beliggenhed og indretning stod der blandt andet: ”Beliggenheden er lys, luftig og fri, med smuk Udsigt og uden generende Genboer eller Naboer, idet hele Hørsholmsgade, som fuldt bebygget, foruden Stiftelsen kun indeholder 5 Huse.”
”Stiftelsen vil egne sig som Hjem for ældre Ægtefolk og enlige, stilfærdige Mennesker, der ønsker at bo et Sted, hvor der er Fred og Ro, et Sted, hvor ingen larmende Børn og ingen gøende Hunde, ingen snurrende Maskiner og ingen hamrende Værksteder berøver dem Muligheden for at arbejde eller hvile – og dog et Sted, som ligger i København – nær ved Sporvogn og ved Jernbanen.”
Nørrebro havde dengang mange fabrikker og værksteder. På det, der nu er Blågårds Plads, sørgede Anker Heegaards Støberi for at lave utallige gryder og komfurer, og på hjørnet af Rantzausgade og Kapelvej blev Madam Blå kaffekander produceret i rå mængder, for blot at nævne to eksempler på dét, som Schioldanns Stiftelse aldrig lagde ryg og ører til.
Lejekontrakten var usædvanlig udførlig, udover almindeligheder som at holde stedet rent og pænt og lukke inspektøren ind, når det er påkrævet, er der også udspecificeret, at lejeren ikke uden tillade må holde ”Hunde, Katte, hvide Mus eller andre genererende Dyr.” Desuden var der den forrygende bestemmelse på det ellers så børnerige Nørrebro, at ”Børn må ikke opholde sig i Gården men kun passere denne.”
Der var 118 andre stiftelser i København i 1929, lige fra de små specialiststiftelser som Familien Andersens Friboliger for Enker og ugifte Piger af Borger- og Embedsstanden i Ny Vestergade 3 med 4 friboliger, bestyret af Selskabet som understøtter ugifte Kvinder, hvis Kaar ikke svarer til deres Opdragelse til Lægeforeningens Boliger, Brumleby, på Østerbro med dengang 715 lejligheder.
