KOMMENTAR. Der var lejere på tilhørerpladserne, der græd, da kommunalbestyrelsen på Frederiksberg mandag aften formelt besluttede at stoppe alle tanker om at sælge udlejningsejendomme med i alt cirka 700 boliger. Det fortæller SF’eren Balder Mørk Andersen til EjendomsWatch.

Der var tale om glædestårer. Der var aldrig sat navn på en konkret køber, men lejerne frygtede, at de ville komme i kløerne på et ejendomsselskab, der aggressivt ville forsøge at få dem til at flytte, for derefter at renovere lejemålene og hæve huslejen. Det var eksemplet fra Frederiksberg Boligfonds meget omtalte salg af nogle af sine ejendomme til amerikanske Blackstone, der skræmte.

Aflysningen af salgstankerne blev vedtaget enstemmigt. ”Partierne ønsker at bevare den sociale balance på Frederiksberg og har lyttet til beboernes bekymringer. Derfor har partierne aftalt at droppe salget. I stedet skal der laves en langsigtet strategi for udviklingen og driften i samarbejde med en ekstern ejendomsadministrator af kommunens ejendomme, så de bliver en tryg, velfungerende og veldrevet ramme for beboernes hverdag,” hedder det i en pressemeddelelse fra kommunen.

Men måske er der også plads til en frustreret tåre, når lejerne får tænkt nærmere over kommunens beslutning, og når de får informationer, som de måske mangler i dag.

Vel indebærer beslutningen, at lejerne får tryghed om deres boliger. Men de går samtidig glip af muligheden for via tilbudspligten at købe dem selv, for derefter at administrere dem som andelsforeninger.

Dén mulighed havde været mere attraktiv, end de måske gør sig klart. Politikerne er ved at forberede et indgreb, der reducerer værdien af gamle boligudlejningsejendomme. Som omtalt søndag er markedet for den slags følgelig helt gået i stå, mens man afventer, hvad politikerne beslutter sig for. Et indgreb af en eller anden art er sandsynligt, og eksperter vurderer, at priserne på ejendomme, som de omhandlede, på Frederiksberg, kan falde med op til 15-20 procent.

Det vil sige, at havde kommunen blot sat salget på hold et års tid, kunne beboerne til den tid sandsynligvis have købt ejendommene til en væsentligt lavere pris end den, de skulle have givet for blot et halvt års tid siden. De ville kunne lukrere på, at andelsforeningers ejendomme ifølge loven skal værdiansættes, som om de er udlejningsejendomme, mens de jo faktuelt ikke er det.

Så for dem ville prisfaldet være en ren besparelse, og de ville samtidig få foden under eget bord og helt selv kunne bestemme, hvilke istandsættelsesarbejder, der skulle eller ikke skulle sættes i gang.

Det sidste får de nu kun beskeden medindflydelse på. ”Partierne er også enige om, at området omkring den vestlige del af Finsensvej (billedet) skal løftes, og at dette skal ske i tæt dialog med borgere og almene boligorganisationer i området,” hedder det i pressemeddelelsen.

Dialog er fint, men beboerne skal næppe vente sig for meget af den. Frederiksberg Kommune har jo ikke blot et ansvar over for beboerne i de 700 boliger. Den har også ansvar over for resten af kommunens borgere, og den skal forvalte sine ejendomme økonomisk rationelt.

Lejernes reaktioner i byrådssalen illustrerer, hvor vigtigt boliger er i menneskers tilværelse. Det er altid værd at huske på – også for eksempel når man rykker rundt på boligskatter, eller endnu mere udpræget når man som led i ghettoplanen river hele boligblokke ned.

Men kommunalbestyrelsens beslutning er, trods alle kønne ord, ikke udelukkende et udtryk respekt for folks boliger. Var den det, havde man afventet og set, om politikerne på Christiansborg slukker for interessen fra de aggressive ejendomsinvestorer, beboerne frygter, så man uden problemer kunne have sat ejendommene til salg og givet beboerne en mulighed for at købe dem.

Som det er nu, fremstår beslutningen forhastet. Den har lukket en mulighed for, at cirka 1000 af kommunens borgere kunne få endnu bedre boligforhold.

Del dette: