Andelsboligformen skal bestå i sin oprindelige form og grundtanke – at danskerne skal have adgang til billige boliger, som de selv har ejerskab over. Det har Socialdemokraterne gentagne gange betonet under forberedelserne til den nye andelsboliglov, der er undervejs, om som især har til hensigt at skabe tryghed om foreningernes økonomi.
Alligevel er det acceptabelt for det store oppositionsparti, hvis trygheden bliver trukket så langt, at der i praksis slet ikke kan stiftes nye andelsforeninger i Danmark.
Som omtalt her på Min-andelbolig.dk er netop dét en konsekvens, som både advokater og andre rådgivere ser for sig. Den nye lov vil afskære nystiftede foreninger fra at optage afdragsfrie lån, og dermed bliver boligafgiften så høj, at det sjældent vil være muligt at samle det nødvendige flertal på mindst 60 procent for at stifte andelsforeningen, lyder ræsonnementet.
Regeringen har siddet advarslerne overhørig og undladt at rette i lovforslaget. Og det bliver altså heller ikke Socialdemokratiet, der presser på for en ændring af lovforslaget, så det fortsat vil være muligt at stifte andelsforeninger.
”Udgangspunktet er, at vi gerne vil have, at de foreninger, der bliver stiftet, er holdbare. Og hvis markedet lige nu er sådan, at man kun kan stifte foreninger med afdragsfrie lån, så synes vi godt man kan stille spørgsmålstegn ved, om disse foreninger vil være holdbare,” siger partiets boligordfører Kaare Dybvad.
”Vi har lyttet til de bekymringer, der er, blandt hos kommuner, der ærgrer sig over, at det bliver sværere at stifte en andelsforening. Det tager vi alvorligt. Men vi har fulgt anbefalingerne fra blandt andet Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, og så må vi risikere, at der er en periode – kort eller lang – hvor der ikke bliver stiftet så mange andelsforeninger,” uddyber han.
Kaare Dybvad hentyder til, at boligudlejningsejendomme i København og de andre større byer lige nu handles til de højeste priser nogensinde. Dermed er det meget dyre ejendomme, som lejerne får mulighed for at købe via den såkaldte tilbudspligt, der giver dem ret til at købe ejendommen til den pris, en ekstern investor har tilbudt.
Men at priserne på boligudlejningsejendomme lige nu er høje, er ikke ensbetydende med, at de vil falde igen, og slet ikke inden for en kortere årrække. Boliger i København er for eksempel stadig billige, når man sammenligner med priserne i andre europæiske storbyer. Og hvis priserne falder, vil det typisk være i forbindelse med en krise, hvorunder banker og realkreditinstitutter bliver forbeholdne med at yde lån i det hele taget.
Så hvad hvis loven ikke blot betyder, at der midlertidigt bliver lukket for nye stiftelser, men at det i stedet vil være den permanente tilstand?
”Hvis det marked, hvorunder man kan stifte en andelsforening uden afdragsfrie lån, ikke kommer igen, så vil jeg sige, at så har det måske heller ikke været sundt at stifte foreninger på noget som helst tidspunkt (siden de afdragsfrie lån blev introduceret i 2003, red.). Vi har set nogle meget spøjse konstruktioner, og det er de foreninger, der er stiftet i 2005, 2006 og 2007, der har været problemer med, og som er årsagen til lovændringen,” siger Kaare Dybvad.
Efter finanskrisens udbrud i 2008 var der en periode stort set uden stiftelse af andelsforeninger. Da stiftelserne kom i gang igen, var det i næsten alle tilfælde med afdragsfrie lån, som beskrevet på Min-andelsbolig.dk fredag.
Foto: Steen Brogaard for Folketinget.
